IT-arkitekt

IT faget er en forholdsvis ny kategori, men samtidig et af de fag der har forandrets mest under en kort tidsperiode.

Inden for de siste årtier har virksomheden vokset sammen med sine it-systemer. IT er blevet en vigtig faktor for at opnå fremgang og for at effiktivisere sin forretning, og idag findes der virksomheder hvor it ikke bare en støttefunktion, men selve forretningen. IT systemet er forretningen.

I den første periode af it investeringerne blev de manuelle processer erstattet af lokale systemer hvilket gav store rationaliseringsgevinster på kort tid. Nu er fokuset forandret til istedet at skabe virksomhedsovergribende IT systemer, med altid nærværende information, processer og integration i realtid. At bygge, styre og kontrollere løsningerne i denne mere komplexe virksomhedsovergribende IT arkitektur har skabt nye roller i virksomhederne. Roller som systemarkitekt, løsningsarkitekt, integrationsarkitekt mm. Har fremkommet med foreksllige typer af opgaver til den totale IT arkitektur, og vi vil skønne at der findes op omkring 50 forskellige benævelser på arkitekturrollerne rundt omkring i virksomhederne.

Et flertal rammeværktøjer for at kontrollere, strukturere og styre virksomhedens elektroniske arkitektur er blevet forslået under årerne. Store omorganisationer er blevet foretaget og nye grupper med nye opgaver er blevet indsat og mere fokus ligger idag på at tilse at nye IT investeringer giver målbare effekter for virksomheden.

Behovet er stort for at få en vejledning omkring hvilke roller som bør indgå i virksomhedes informationssystemer, og hvordan disse roller samarbejder med hinanden.

Vi ser idag flere aspekter omkring dette problem bla.

• Samme rolle kan have forskellige arbejdsopgaver i forskellige virksomheder.
• Forskellige virksomheder har forskellige rolle benævelser for samme arbejdsopgaver.
• Der findes ingen rekomendationer omkring hvilken kompetancer som kræves for de forskellige roller.
• Der savnes uafhængige certificeringer for at faststille kompetancen.

Med denne beskrivelse vil vi forsøge at give vores rekomenationer på roller og ansvar indenfor IT arkitekturen og vi håber at det på længere sigt vil lede til at de forskellige roller harmoniseres på markedet og i virksomhederne.

Som udgangspunkt for disse rekomendationer vil vi starte med at opdele leveranceprocessen i 3 forskellige niveauer.

Niveau 1: Inden for dette niveau sker den strategiske dialog med virksomheden. Strategiske arkitekturprincipper fremtages og de strategiske belsutninger tages omkring policyes som er koblet til disse principper. Ud fra et IT perspektiv tages der endvidere beslutning om hvilken IT virksomheden skal invistere i og udvikle.
Niveau 2: Dette niveau rør sig i grænselandet mellem teknikken og virksomheden. Her handler det om at benytte sig af forskellige referencemodeller som dels skaber forståelse for virksomheden/forretningen set ud fra et IT perspektiv således at rammerne for tekniken fortydliges.
Niveau 3: Dette niveau adresserer til til den tekniske arkitektur og hvordan denne skal realiseres inden for de fastsatte rammer og policies. En vigtig opgave er at fremtage forslag til standarder: dels åbne standarder og dels interne standarter i form at tekninske løsningsmønstre.

Bemærk at disse niveauer ikke nødvendigvis kan kobles direkte til en arkitektrolle. En rolle kan somme tider arbejde med at leverere på flere forskellige nivåer.

IT-arkitekt roller.
Vi har benyttet os af 3 niveauer til støtte for at fremtage 4 forskellige roller inden for arkitekturarbejdet i en virksomhed. Rollerne beskriver kun roller og ikke nødvendigvis befatninger. Afhængigt af kompleksitet, størrelse på organisationen og kompetensen hos individerne kan man arbejde i flere forskellige roller samtidigt. Vi beskriver primært nedenstående arkitektroller set igennem et IT-perspektiv. Visse af rollerne kan også arbejde uden it fokus (helt eller delvist). Dette gælder især virksomhedsarkitekten og enterprisearkitekten, da disse roller ofte har et ansvar for virksomheden som ikke kun kan adresseres til IT, men en organisation med en moden IT organisation har for de meste disse personers kompetance i sin IT organisation.

Andre specielle titler som arbejder med specialitetrer såsom sikkerhedsarkitekt, infrastrukturarkitekter, dataarkitekter mm.. arbejder ofte på flere specialiteter samtidigt, og indgår som støtte til de øvrige arkitekter.

De arkitektroller som vi rekomenderer idag er:

1. EnterpriseArkitekt : Rollen for en enterprisearkitekt (EA) med IT fokus er at støtte virksomhedens strategiske forretning med IT løsninger og informationssystemer. EA eller en gruppe af Eaér bør være ansvarlige for at virksomheden får en høj effektivitet af sine system i sin helhed, og at man opretholder en overgribende strategi for fremtidens funktioner og IT invisteringer samt at virksomhedens IT arkitektur er omkostnings effektiv. Dette arbejde foregår via et tæt samarbejde både med virksomhedsledelsen og IT ledelsen. I visse organisationer kan det være fordelagtigt at benytte en EA for governance funktioner, såsom overgribende standarder for kommunikation, meddelelser, etc. Ofte ejer EA strategier på flere områder i virksomheden, som kan være alt fra tekniske standarder der er vigtige for hele virksomhedens sikkerhed og infrastruktur. En klassist sammenligning er en byplanlægger, som tilser at alle funktioner i en by fungerer korrekt og optimalt ved hjælp at planlægning, strategier og regler.

Grundkompetance : dyb erfarenhed inden for både virksomheden, IT, lederskab og forhandlerkompetance, projektledelse, økonomi. Kendskab til forretnings- og Enteprise modelering. Bred kendskab til forskellige modeller.

Typiske leverancer: it-strategier, funktions kort, integrationsstrategier, as-is/to-be analyse, arkitektuelle principper, livscykelanalyser, applikationsstrategier, kravanalyser mm......

2. VirksomhedsArkitekt: VirksomhedsArkitekten (VA) arbejder nær virksomheden og er den som forstår hvordan virksomhedens processer og virksomheden fungerer i realitaten. Ansvarer for at beskrive virksomheden og at støtte løsningsArkitekten med analyse og kravspecifikationer på forskellige IT-løsninger. Arbejder endvidere med at analysere IT-støtten og at foreslå forbedringer eller afviklinger sammen med InterpriseArkitekten. VA bør være aktivt involveret i pågående IT-projekt, både som kravstiller og for at sikre at projekterne bidrager til virksomheden på den bedste mulige måde. VA arbejder også med spørgsmål som ikke er relateret til IT såsom generelle forretnings- og processforbedringer. VA´s kompetance er dog meget vigtige at ha med i IT-projekter.

Grundkompetance: Dyb erfarenhed inden for både virksomheden og IT. Lederskab- og forhandlingskompetance. Erfarenhed af governance, projektstyring og økonomi. Kendskab og erfarenhed af EA-modelering, samt et bredt kendskab om forskellige modeller.

Typiske leverancer: Processkort, brugerfunktioner, tjenestekort, begrepsmodeller mm..

3. LøsningsArkitekt: LA arbejder med at designe IT-løsninger baseret på krav fra virksomheden samt eksisterende IT-tjenester i virksomheden. LA har fokus på at funktioner bliver genbrugt samt at sikre at de overgribende arkitekturprincipper og retningslinier omkring standarder og integration bliver fulgt i den tekniske arkitektur. Samt at tilse at funktionelle krav blanceres med de kvalitetskrav og prioriteringer som bliver gjort. LA´s interesseområde er både det aktuelle projekts fremgange men også at tilse at virksomhedens overgribende strategier følges og at løsninger bliver forvaltningsbare. I takt med at virksomheder går fra de trationelle applikationer til de mere intigrerede løsninger og tjenester bliver løsningsarkitektens rolle alt mere vigtig. Tidligere benyttede man benævelsen systemarkitekt, men med de udøvede opgaver og højere ansvar for helhedsløsninger spejler benævelsen løsningsarkitekt bedre arbejdsopgaverne. Ved større projekter bliver rollen som løsningsarkitekt tydligere, og ved mindre projekter bliver roller mere erstattet af softwarearkitekten som får et øget ansvar.

Grundkompetance: Meget god teknisk kompetance både overgribende IT, men også specialisering som infrastruktur, datamodelering, Service Orientering. Godt helhedsinsyn samt forståelse for interpricearkitektur.

Typiske leverancer: Applikationsdiagram, systemkort, tjenestegrænsesnit, datamodeller, analysemønstre, tekniske gransesnit, integrationsstrategier mm..

4. SoftwareArkitekten: SA arbejder med at strukturere og designe softwaresystemer så at de opfylder både funktionelle og arkitektuelle kvalitets krav som der er stillet til systemet. Kvalitetskrav som udviklingsbarhed, prestanda, sikkerhed og flexibilitet, testbarhed og ikke mindst brugervenlighed. Visse kvalitetsattributter deles ind imellem med løsningsarkitekten. Med hensyn til omkostningerne i en hver given situation, arbejder SA for at optimere de forskellige kvalitetskrav, hvilket oftes kræver at kunne kompromisse og fremavle innovative løsninger. SA hovedsagelige rolle er at fokusere på projektets fremgang inden for dets rammer, hvilket kræver en udbredt målindretning.

Grundkompetance: Dybdegående kompetancer omkring programmering, rammeværktøj, standarder og teknisk modelering, lederskab- og presentations kompetance.

Typiske leverancer: Rammeværktøj, klassediagram, programmeringsmønstre, aspekter, samt modeldrevet udvikling mm..

Sammenfatning:
Som vi tidligere har nævnt så arbejder alle arkitektroller ikke kun med IT. Arbejdet for en arkitekt handler jo til slut om at effiktivisere virksomheden, og støtte dens virksomhedside og hvis muligt udviklen den ved hjælp innovation og effiktivt IT. I et lidt mere forenklet billede kan man se virksomhedens forandring igennem tre vigtige styremidler.

1. Man kan forandre og effiktivisere virksomheden ved hjælp af innovative og effikitive processer.
2. Man kan forandre virksomheden ved at satse på mennskerne som virksomheden består af – ved at organisere, entusiasmiere og tilse at man har den bedste kompetance.
3. Man kan forandre virksomheden via tekniske innovationer eks IT.

Hvis man placerer vores arkitektroller ind i en forandringsmatrise kan man få et billede over hvad arkitekterne normalt fokuserer på. Dermed ikke sagt at en virksomhedsarkitkt ikke kan arbejde med organisationsspørgsmål eller at løsningsarkitekten ikke kan arbejde med processer, alt dette afhænger selvfølgelig af virksomhedens størrelse.